Kontortid mandag ferielukket
Kontortid tirsdag ferielukket
Kontortid onsdag ferielukket
Kontortid torsdag ferielukket
Kontoret er lukket i dag
Kontoret er lukket i dag
Kontoret er lukket i dag
|

Velkommen til Malthe

Efter en veloverstået prøvetid er det en stor fornøjelse at kunne præsentere Malthe Hahn som ny foreningsleder i Svendborg Gymnastikforening. Malthe er på ingen måde et nyt ansigt i huset – han har nemlig været en del af SG siden 2013.

Vi glæder os over at have Malthe på holdet som foreningsleder og ser frem til mange gode år i fællesskab.

En stærk start som foreningsleder

Malthe har fra første dag kastet sig engageret ind i arbejdet, og både medlemmer, bestyrelse og kolleger har taget rigtig godt imod ham. Han har hurtigt vist, at han med stort hjerte for foreningslivet og masser af energi er den rette til at stå i spidsen for SG.

Malthes egne ord om sin første tid i SG

“Det har altid været fantastisk og naturligt for mig at gå ind ad døren i SG. Men nu hvor jeg virkelig oplever og mærker alle de kræfter der trækker og har hjerte i foreningen, så føler jeg mig meget privilegeret.

Det er fedt at gå på arbejde og der er fart på. Hver dag lærer jeg noget nyt, møder nye mennesker og finder ud af hvor vanvittigt mange gode ting SG afvikler.

Jeg føler selv, at jeg kun lige har kradset i overfladen og at der er mange mennesker at møde endnu, men det jeg har oplevet, er afsindigt dygtige og dedikerede mennesker, der tropper op, skaber stor værdi og bidrager til noget af det vigtigste vi har. Nemlig foreningslivet. Det er meget meningsfuldt det vi laver i SG og jeg er glad for at jeg kan få lov til at bidrage.

Jeg vil også sige tak for den varme velkomst, for medspil og modspil og for at give mig en herlig start.”

Vi glæder os til samarbejdet

Vi siger endnu engang: Velkommen som foreningsleder i SG, Malthe! Stik ham en highfive, næste gang du ser ham i huset – vi er glade for at have ham med på holdet.

Flere Events i Svendborg gymnastikforening