Weekenden bød på store præstationer og historiske resultater, da både SG’s juniorpiger og seniordamer deltog i anden runde af Danmarksserien.
Juniorpigerne i ligaen – og forbundsmestre!
For første gang nogensinde sikrede SG’s juniorpiger sig en plads i ligaen – og endda som nr. 1! Det unge hold leverede en præstation langt over forventning og tog både sejren og titlen som forbundsmestre med hjem. Med målrettet træning og fælles drømme i rygsækken kan pigerne nu se frem til at skulle til DM, hvor de er klar til at give den fuld gas.
“Vi skriver SG-historie. Det var en dag langt over forventning og et gymnastikminde mere i mindebogen. Vi glæder os helt vildt og kan slet ikke vente med at give den gas til DM,” lyder det fra holdet selv på Instagram.
Hvad der er endnu mere vildt er at alle pigerne på Juniorholdet har gået i SG siden de var helt små. Det er noget man ikke ser ret mange andre steder, da flere gymnaster ofte skifter forening undervejs.
Seniordamerne tager guldet i både 1.- og 2. division
Hos SG’s seniordamer var der også grund til at juble. Klubben stillede med hele to hold – og begge leverede på allerhøjeste niveau. Det resulterede i guldet i både 1.- og 2. Division, hvilket må siges at være et ægte drømmescenarie.
“Det var både en gymnastisk og kulturmæssig pragtpræstation,” fortæller Gustav Viborg, en af holdets trænere.
En kæmpe tillykke til alle gymnaster og trænere – vi glæder os til at følge jer videre på rejsen!