Instruktør i SG
Til dig, der er instruktør, hjælpeinstruktør, frivillig — eller drømmer om at blive det. Her finder du informationer, der kan være brugbare for dig, når du er en del af teamet i Svendborg Gymnastikforening.
Velkommen som frivillig i SG
Vores foreningsleder, Malthe, byder dig velkommen til fællesskabet i SG. Hør mere om foreningen og hvad det vil sige at være frivillig her.
Det står vi på
I SG arbejder vi med mange børn og unge. Derfor er det vigtigt for os at skabe en kultur, hvor alle har mulighed for at trives og udvikle sig. Vores børn- og ungesyn bygger på fire principper, som vi sammen gør levende i hverdagen:
1 Fællesskab
2 Bevægelsesglæde
3 Tryghed
4 Ligeværd
Vi tror på, at dialog, refleksion og fælles forståelse er nøglen til at skabe de bedste oplevelser for børn og unge i foreningen.
Kurser & arrangementer
Bliv klar til forårets faglige og inspirerende tilbud i SG
Foråret 2026
Sydfynsopvisningen – 28. februar–1. marts 2026
SG Forårsopvisning – 14. marts 2026
SG Påskestævne – 2.–3. april 2026
Juniorstævne – 5. April 2026
Efterskole Mesterskabet // Teamgym – 1. maj 2026
LIGA Junior og Senior + Danmarksserien Senior – 2. runde – 2. maj 2026
Svendborgløbet – 6. maj 2026
Sådan tilmelder du dig
I SG tilbyder vi løbende spændende arrangementer og relevante kurser.
Kan du ikke komme i kontakt med dit udvalg? Send en mail til: kontoret@svendborg-gf.dk
1. Find et kursus
Find et kursus du har interesse i.
2. Snak med dit udvalg
Tag en snak med dit udvalg, før du tilmelder dig.
3. Tilmeld dig her
Når I er enige, kan du tilmelde dig via linket.
4. Vi klarer resten
SG sørger for det praktiske.
Inspiration til kurser
SG håndbogen
For dig som instruktør
Booking og nøgler
Conventus
Skal du book et træningslokale? Tjek conventus.
https://www.conventus.dk/login/index.php
Adgang til SG Huset
- Over 18 år: Fuld adgang alle dage kl. 07–23.
- 15–18 år: Adgang kl. 07–23. Brug af faciliteter kun sammen med andre SG-medlemmer.
- Under 15 år (fra 7. kl.): Får nøglebrik omkring jul efter møde med forældre og en rundvisning.
Booking af lokaler
- Lokaler til ekstratræning i SG Huset reserveres via SG’s hjemmeside.
- Afholdes ekstra træninger andre steder, betaler holdet selv.
Overnatninger i SG Huset
Skal meddeles SG-kontoret senest 14 dage før, så beredskabet kan informeres (myndighedskrav).
Pris pr. person:
- SG-medlemmer: 30 kr.
- Ikke-medlemmer: 50 kr.
Beløbet opkræves og indsættes på holdkontoen, så fakturaen fra SG Huset kan betales herfra.
Kommunikation
I SG kommunikerer vi officielt gennem mails fra Conventus, og i mange tilfælde via lukkede grupper på Facebook.
En vigtig gruppe for dig er instruktørgruppen på Facebook. Anmod om adgang her:
Al kommunikation holdes i et ordentligt sprog og tone.
Så husk at være en god lytter, vær åben, ærlig og kommuniker direkte med folk hvis der er mulighed for det.
Vision og værdier
Vision:
Kraftcenter for bevægelse, sundhed og oplevelser
Formål:
- Gymnastik, idræt og anden kulturel virksomhed.
- Åbne fællesskaber og personlig udvikling.
- Gode forhold til udøvelsen af foreningens aktiviteter.
Værdier:
- Åbne fællesskaber
- Personlig udvikling
- Kvalitet og ordentlighed
Fællesspisning og Forplejning fra Energibaren
Deltagelse i arrangementer
SG tilbyder forskellige arrangementer for dig og dit hold.
Vi ønsker at du som instruktør får så god en start i SG og på sæsonen som muligt. Derfor anbefaler vi at du deltager i instruktørmøder, opstartsmøder, foreningsweekenden og arrangementer.
Vi forventer, at du:
- Hjælper til ved arrangementerne.
- Opfordrer dit hold til at deltage.
Bidrag til fællesskabet
Vi håber, du vil være med til, at alle involverede i SG’s arbejde får gode oplevelser sammen. Dette kan du gøre ved at:
- Komme med forslag til forbedringer af eksisterende arrangementer og aktiviteter.
- Komme med forslag til nye aktiviteter.
- Gøre en indsats for, at dine forslag bliver til virkelighed.
- Vi vil være lydhøre og bestræbe os på at give dig opbakning til dit frivillige arbejde.
Forplejning og fællesspisning
Energibaren
- Tilbyder fornuftig mad til fornuftige priser.
- Det anbefales at benytte Energibaren frem for at medbringe egen mad.
Medbragt mad og drikke
- Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke i klublokalet.
- Arrangementer som fællesspisning på holdene med egen mad er tilladt, hvis det aftales med Energibaren.
- Vi opfordrer til, at man benytter Energibaren, også ved fællesspisning.
Samarbejde med Energibaren
- Energibaren leverer gerne mad m.m. til alle typer arrangementer.
- De er fleksible, men hvis arrangementet kræver ekstra personale, skal de have besked senest 14 dage før – ellers kan de være nødt til at sige nej.
- Kontakt energibaren på: kontakt@energibaren.com
Kurser, Oplevelser og Frynsegoder
Frønsegoder:
- Gratis adgang til SG’s fitnesscenter (+15år)
- Nøglebrik til SG Huset (mod 100 kr. i depositum)
- Mulighed for at deltage i interne kurser og arrangementer
- Rabat på tøj og events via udvalgte samarbejdspartnere
Kurser:
SG støtter din faglige udvikling! Du kan søge om støtte til relevante kurser – både som instruktør, hjælpeinstruktør og udvalgsperson. Dit udvalg skal godkende kurset, og SG kontoret hjælper med tilmelding.
Hvis du udebliver fra et bevilget kursus betaler du selv kursusudgifterne.
Kontakt kontoret
Vi vil altid gerne hjælpe med både stort og småt. Så ring til os eller mød op i åbningstiden.
Sekretær: Helle Rasmussen
kontoret@svendborg-gf.dk
+45 62 22 80 00
Booking af lokaler, Nøglebrikker, SG Shop, Fitnessabonnementer
Foreningskonsulent: Sofie Schaarup Bertelsen
sofies@svendborg-gf.dk
Fokus på udvalg og instruktører.
Økonomi: Torben Greve
torben@svendborg-gf.dk
Økonomi, Nøglebrikker, SG Shop, Fitnessabonnementer
Foreningsleder: Malthe Bengtsen Hahn
malthe@svendborg-gf.dk
+45 53 10 11 09
Principielle spørgsmål og nye tiltag og foreningsudvikling. Kontakt til DGI, GymDK, SIS, m.fl.
Juniorklubben: Tanja Venø
tanja@svendborg-gf.dk
Juniorklub, træner, Gymnastikskole
Webmaster: Frederikke Ebbe
frederikke@svendborg-gf.dk
Hjemmeside, SoMe, Grafisk design, nyheder.
Rammer, regler & det formelle
Vision og værdier
Vision:
Kraftcenter for bevægelse, sundhed og oplevelser
Formål:
- Gymnastik, idræt og anden kulturel virksomhed.
- Åbne fællesskaber og personlig udvikling.
- Gode forhold til udøvelsen af foreningens aktiviteter.
Værdier:
- Åbne fællesskaber
- Personlig udvikling
- Kvalitet og ordentlighed
Godtgørelse, kørsel og udbetaling
Godtgørelse
I SG udbetaler vi godtgørelse efter gældende regler og retningslinjer. Det betyder at man som instruktør maksimalt kan få udbetalt 6800 kr. i skattefri godtgørelse. Skattefri godtgørelse bliver udbetalt som en pulje og ikke som en timeløn.
Hvis beløbet overstiger de 6800 kr. så overgår man til løn.
Løntaksterne i SG:
Instruktør 1: 40 kr. pr. time
Instruktør 2: 70 kr. pr. time
Instruktør 3: 100 kr. pr. time
Instruktør 4: 150 kr. pr. time.
Godtgørelse bliver udbetalt ad 2 omgang. I December og Juni.
Stævner og konkurrencer
Deltagelse i stævner og konkurrencer er som udgangspunkt en del af holdaftalerne. Den enkelte afdeling dækker stævnegebyrer for instruktører og hjælpeinstruktører.
Kørsel og transport
Du kan få dækket transport til kurser, stævner og arrangementer – som udgangspunkt efter billigste transportmulighed.
Kørsel i egen bil: Dækkes efter statens laveste takst pr. km ud over 20 km i forbindelse med træning og stævner. Afstanden beregnes fra hjemadresse til træningssted eller stævneadresse ifølge Krak.
Offentlig transport: Udgifter til bus/tog godtgøres ifølge bilag. Vi forventer, at man kører eller rejser sammen, når det er muligt, for at minimere SG’s udgifter.
Holdindtjening, støtte & sponsorater
Tjen penge til holdet
- Holdet kan tjene penge til at dække udgifter til fx stævner, konkurrencer og dragter ved at lave eller hjælpe til ved arrangementer i SG Huset eller Energibaren.
- Kontakt SG-kontoret for at høre, om der er ledige arrangementer.
- En instruktør eller holdleder skal stå som ansvarlig. Det er vigtigt, at det aftalte antal hjælpere møder op.
- Pengene udbetales altid til holdets SG-holdkonto.
Stævner og konkurrencer
- Hold opfordres til at deltage i stævner og konkurrencer.
- Den enkelte afdeling betaler deltagergebyr til konkurrencer.
- Afdelingen kan i særlige tilfælde give ekstra støtte – aftales direkte med afdelingen.
- Vi opfordrer til fælleskørsel i bus, når det er muligt, for at styrke sammenholdet.
Tilmelding til konkurrencer
- Instruktør/holdleder er ansvarlig for, at gymnaster og hold bliver tilmeldt.
- SG-kontoret hjælper gerne med tilmelding.
- Deltagere i GymDanmarks konkurrencer skal selv betale licens.
- Regler og gebyrer opdateres løbende af GymDanmark – se deres hjemmeside eller kontakt SG-kontoret.
- Ved tilmelding til fx OD-dag:
– Tjek, at gymnaster ikke er tilmeldt via andre hold.
– Undgå overtilmelding, der gives ingen penge retur ved afbud.
– Få gerne betaling fra gymnasterne, før holdet tilmeldes.
Tilskud og fondsmidler
- Erna Tolneborgs fond støtter instruktørers uddannelse, primært i udlandet. Retningslinjer findes på SG’s hjemmeside.
- Kontakt SG-kontoret, hvis du vil søge tilskud til transport, konkurrencer, stævner, opvisninger m.m.
Tilskud til gymnaster på Verdensholdet og landshold
SG støtter sine medlemmer og ønsker at give de bedst mulige rammer for store oplevelser med gymnastikken. Derfor yder vi økonomisk tilskud til gymnaster, som er udtaget til DGI’s Verdenshold eller et landshold i en af SG’s discipliner.
Hvem kan få tilskud – og hvor meget?
Gymnasten skal være aktiv i SG, og tilskuddet afhænger af, hvor længe man har været medlem og/eller instruktør:
- Ny i sæsonen: 1.000 kr.
- Aktiv gymnast og instruktør: 1.500 kr.
- Gået i SG i 3 sæsoner eller mere: 2.000 kr.
Kontakt nærmeste udvalgsmedlem for at høre mere
Heartland-puljen
Heartland-puljen støtter sociale arrangementer og fælles oplevelser for juniorer i Svendborg Gymnastikforening. Puljen kan søges til aktiviteter i SG-regi, som styrker fællesskabet og er åbne for alle i målgruppen. Midlerne kommer fra frivilligt arbejde på Heartland Festivalen.
- Ansøgning
Ansøgning sendes skriftligt til foreningslederen i SG og skal indeholde en kort beskrivelse af arrangementet, formålet, det ansøgte beløb samt et budgetoverslag. SG’s bestyrelse vurderer ansøgningerne ud fra relevans, formål og økonomi. Der er ingen faste ansøgningsfrister – puljen uddeles løbende.
Sikkerhed & forsikring
Sikkerhed i springfaciliteterne
Vær altid minimum 3 personer, hvoraf én skal være instruktør.
Vær omklædt uden sko og uden ”skarpe” kanter.
Kun én person i trampolinerne ad gangen.
Land på fødderne eller ryggen – aldrig på mave eller hoved.
Ved spring med tilløb skal der være modtager, og ved dobbeltroterende spring skal der være 2 kompetente modtagere.
Følg trænernes anvisninger. Hvis der ikke er en træner til stede, må du kun springe ting, du har lavet før.
Følg altid vejledningen for opbygning af spring.
Sæt redskaber på plads efter brug, og hjælp med at holde huset pænt.
Brug din sunde fornuft og spring efter evne.
Og vigtigst: Hav det sjovt og giv den gas!
Forsikringer
SG er medlem af både DGI og GymDanmark.
Som udvalgsmedlem/instruktør er du dækket af idrættens forsikringer: www.idraettensforsikringer.dk
Forsikringen kan også dække hold ved rejser, men det skal altid undersøges i forhold til det enkelte arrangement.
Børneattest
SG har som øvrige foreninger pligt til at indhente børneattest for trænere, hjælpetrænere og holdledere som er 15 år eller ældre, der skal fungere som trænere eller holdledere for børn under 15 år.
SG Logo
Skal du bruge SG’s logo eller navnetræk?
Her kan du finde og downloade SG’s officielle logoer og navnetræk til brug på tøj, bannere, plakater og andet materiale.
Inspiration
Her finder du et samlet trænerbibliotek med links og ressourcer, der giver dig hurtig inspiration til lege, opvarmning, teknik og stationsøvelser til både børne- og voksenhold.