netværk for drengetrænere
Gymnastikken har brug for flere drenge og flere drenge har brug for gymnastikken.
Fællesskabet er vigtigt på et gymnastikhold, men fællesskabet er er også vigtigt for trænere.
Derfor har vi lavet et landsdækkende trænernetværk ♀♂til drengegymnaster. Netværket er for unge 15-25 år, der er aktive som trænere for hold med drengegymnaster. Det kan være hold kun med drenge eller hold med både piger og drenge.
Du kan tilmelde dig netværket her – det er gratis at deltage.
Kommende events
Event nr. 5 FaceOFF MAIN EVENT boxen 7. december 2024
Lørdag d. 7. december i Boxen i Herning
Program kommer her. Sæt stort X i kalenderen
Alle deltagere i netværket får en billet til FaceOFF konkurrencen. Hvis man vil deltage i festen er det for egen regning.
Tidligere events
EVENT Nr. 1: Faceoff mainevent horsens December 2022
Event nr. 2: FaceOFF qualiferer SG august 2023
Event nr. 3: Faceoff mainevent horsens december 2023
event nr. 4: faceoff qualiferer Ollerup juni 2023
Event nr. 5: Studietur til Island september 2024
På studieturen til Island fokuseres der på at blive klogere på træningskulturer for de 6-16 årige drengegymnaster. Målet er at skabe træningsmiljøer, der motiverer drenge til at udøve gymnastik, men også til en stærk tilknytning til de gymnastikfællesskaber, der opstår og er forbundet med trivsel både for drenge der er ”født ind i” foreningslivet og for drenge der ellers ikke føler sig tiltrukket af hverken foreningslivet eller gymnastikken.
Hvorfor på Island
For at kunne se på egen praksis er der brug for at rejse ud i verden og se hvad der sker derude. Det skaber mulighed for at kigge på egen praksis med fornyet indsigt om muligheder og udfordringer. At være udenlands skaber også mulighed for at skabe et netværk baseret på det fysiske møde hvor nuancer mærkes på egen krop i praksissammenhænge og debatteres med mennesker der sandsynligvis har andre perspektiver de arbejder ud fra. Det er inspirerende og udviklende. Sidst men ikke mindst, blandt dem man rejser med, opstår en lyst til at mødes igen. Et drive der ikke kan opstå uden at være sammen længe – fx på en rejse.
Tidligere events
Historik
I “slipstømmen” på et samarbejde omkring teamgym landsholdene, er der etableret en arbejdsgruppe omkring udvikling og samspil i gymnastikken. Gruppen består pt. af repræsentanter fra efterskolerne BGI v. Anders Aagaard, Vejstrup Efterskole v. Helge Kapper, Sorø Efterskole v. Johannes Juulsgaard og Stevns Gymnastikefterskole v. Tanja Zacho samt GymDanmark v. Ole Holmskov og SG (Svendborg Gymnastikforening) v. Jacob Kramer
Gruppen arbejder med afsæt i denne samspilsfilosofi
Vi vil tydeliggøre synergierne og inspirere til samspil mellem foreninger, efterskoler og forbund, med mål om at understøtte bevægelsesglæde og livslang bevægelse gennem gymnastikken.
Samspilsfilosofi
Samspil og udvikling skal bygge på tillid og forventningsafstemning, hvor vi er nysgerrige på hinandens ideer og motivation. Her forpligter vi os til at erfaringsudveksle for at styrke samspillet.
Arbejdet i samspillet kan både tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden, innovative tilgange til samarbejdet, men kan også tage udgangspunkt afprøvede succesfulde koncepter, der underbygger samspilsfilosofien.
Udviklingsfilosofi
Dannelse og gymnastik er afsættet for arbejdet med udvikling af mennesket. Vi vil i samspil udvikle og facilitere gode træningsmiljøer, der lægger vægt på personlig udvikling, dannelse samt det at give gymnaster og trænere unikke oplevelser. Her er vi særligt optaget af at styrke gymnasternes og trænernes oplevelse af kompetence, autonomi og tilhørsforhold.
Vi er særligt opmærksomme på gymnasternes rejse med overgange fra forening til efterskole, tilbage til forening, videre til højskole og tilbage til foreningen igen. Her har vi i samspil et ansvar for at hjælpe gymnasterne til succesfulde overgange.
Vi udvikler og vi afprøver nye ideer og tiltag sammen, lokalt.