Hvem
Hvornår
Hvor
OM HOLDET
Holdet er for den gymnast, der er bidt af og har lyst til at gøre noget særligt ud af gymnastikken. Vi er et teamgymhold, hvor fællesskab, personlig udvikling og holdånd er i centrum – samtidig med, at vi fordyber os i rytmisk gymnastik og spring med henblik på konkurrencedeltagelse.
Der er mulighed for at vælge det træningsomfang, der passer til eget behov. Alle minipigerne træner sammen uafhængigt af den valgte træningsmængde.
Minipiger 2 gange ugentligt = tirsdag og torsdag
Minipiger 3 gange ugentligt = tirsdag, torsdag og fredag
I løbet af sæsonen inddeles pigerne i mindre niveauopdelte grupper. Vi lægger dog fortsat stor vægt på at træne på tværs af grupperne for at styrke det sociale fællesskab på hele holdet.
TRÆNINGENS INDHOLD
Vi kommer til at arbejde med grundelementerne fra gymnastikgrenen TeamGym. Vi skal både nørde rytmisk udfoldelse foran spejlene og arbejde med tekniske færdigheder i springcenteret. Det kræver en kombination af styrke-, smidigheds- og tekniktræning. Og selvom vi går i dybden med detaljerne, er der selvfølgelig også plads til at give den fuld gas og prøve nye ting af! I træningen lægger vi stor vægt på både den enkeltes og holdets udvikling – med et ønske om at give pigerne lyst til at fortsætte med gymnastik i mange år. Vi ønsker at skabe et miljø, hvor hver gymnast motiveres til at dygtiggøre sig individuelt i tæt samspil med holdet.
FORVENTNINGER
Vi forventer, at alle gymnaster deltager aktivt i og prioriterer de ugentlige træninger, da vi er et hold, der afhænger af hinandens tilstedeværelse og engagement. Derudover forventes det, at gymnasterne deltager i konkurrencer, opvisninger og sociale arrangementer. Gymnasterne skal møde til træning i sportstøj, med opsat hår og medbringe en drikkedunk. Gymnasternes udvikling og trivsel afhænger ikke kun af træningen – men også af opbakningen omkring dem. Derfor har vi også forventninger til jer forældre, da en engageret forældregruppe er afgørende for at skabe de bedste rammer for både det enkelte barn og holdet som helhed. Vi håber og forventer derfor forældreopbakning, engagement og positivt bidrag til fællesskabet omkring holdet.
Den primære kommunikation vil foregå gennem Facebook, hvor vi forventer at I holder jer opdateret. Anmod om medlemskab her: https://www.facebook.com/groups/722157720282455/
Vi glæder os!
Sæsonperiode: 12/08/2025 - 19/06/2026
Maks antal: 20
Ledige pladser: 5
Kontingentet dækker: De ugentlige træninger, instruktører, og konkurrencegebyr.
Kontingentet dækker ikke: Træninger i ferier, konkurrencelicens, konkurrencedragt (ca. 1000 kr.), udgifter i forbindelse med konkurrencer, opvisninger og andre arrangementer.
Vigtige datoer: Forårsopvisning 14/3 2026. Konkurrencedatoer vil blive meldt ud ved sæsonstart.
Træning i ferier: Hvis der er træning i ferier, vil det blive meldt ud.
Ønskes betaling opdelt i 2 rater,
kontakt venligst SG kontoret
VIGTIGT - læs vores handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Der vil som udgangspunkt være 14 dages fortrydelsesret, med mindre andet er anført i beskrivelsen om det enkelte hold/aktivitet
TeamGym er en konkurrencesport, der kombinerer både spring og rytme i tre discipliner: rytme, bane og trampet. Som gymnast er du en del af et hold, og sammen deltager I i konkurrencer, der matcher jeres aldersgruppe og niveau.
TeamGym er den mest populære gymnastikgren i GymDanmark. Den er kendt for at styrke den enkelte gymnast – uden at gå på kompromis med fællesskab og holdånd.
OM HOLDET
SG Herrer er det ubestridte bedste hold for unge mænd i alderen efter efterskole+. Holdet er et træningshold for den gymnast, der gerne vil udvikle sig og dygtiggøre sig.
Der...
Pris: 4500 kr.
Tilmeld 2 gangePris: 1500 kr.
Tilmeld 2 gange, ratebetalingPris: 3000 kr.
Tilmeld 1 gang