Stillingsopslag: Foreningsleder til Udvikling og Drift
Om Svendborg Gymnastikforening (SG): Svendborg Gymnastikforening (SG) er en forening med store ambitioner i alt, hvad vi gør. Vores tilbud til de ca. 4000 medlemmer spænder over elite- og breddeaktiviteter for alle aldre. Vores vision er at være et kraftcenter for bevægelse, oplevelser og sundhed, og vi arbejder ud fra vores værdier om åbne fællesskaber og personlig udvikling. Vores aktiviteter omfatter alle former for gymnastik, motion, fitness og atletik.
Organisering og Struktur: Vi er organiseret i frivillige udvalg, der leder aktiviteterne, støttet af et administrativt kontor og en bestyrelse. Vi har omkring 250 frivillige udvalgsmedlemmer og instruktører. Vores kontor understøtter foreningens aktiviteter med 4 ansatte og ad hoc-projektstillinger. Udover det interne foreningsfokus ønsker vi at være relevant til stede i vores omverden og aktivt tage del i samfundet omkring os. Vi er super privilegerede med mange dygtige instruktører, udvalgsmedlemmer og ansatte, der hver dag gør SG til en velfungerende forening og et helt særligt sted.
Om stillingen
SG søger en engageret og visionær leder til kontoret i vores forening. Stillingen refererer direkte til bestyrelsen. Du bliver leder for vores ansatte på kontoret og får en supporterende, servicerende og udviklende rolle for vores udvalg og instruktører. Og du bliver bindeleddet til bestyrelsen. Vi søger en leder, som ved at går forrest bidrager til at styrke og udvikle foreningen i vores næste spændende fase. Vi plejer i SG at sige: ”Vi er først lige begyndt…”.
Primære Ansvarsområder
Daglige Driftsopgaver:
- Gøre det let at være frivillig ved at sikre gode rammer og støtte til udvalg og instruktører.
- Sikre, at det fortsat er attraktivt at være ansat samt være personaleleder for vores ansatte.
- Sikre en god og stabil drift, som løbende optimeres gennem digitalisering og bedre processer.
Udviklings- og Strategiske Opgaver:
- Udvikle vores forening i samarbejde med udvalg og bestyrelse og være drivende kraft på aftalte indsatsområder.
- Styrke og videreudvikle vores kerneopgave ud fra vores vision og formålsparagraf.
- Sikre intern sammenhængskraft internt i SG som en stor og kompleks forening.
- Understøtte løbende udvikling af vores organisation på både den frivillige og professionelle del.
- Være sparringspartner for bestyrelsen samt deltage i bestyrelsesmøder.
- I visse tilfælde repræsentere SG i udvalgte fora
Mange opgaver udføres i tæt samarbejde med ansatte, frivillige og bestyrelse. Der skal forventes en del aften og weekendarbejde så det passer ind i foreningens fleksible dagligdag.
Hvem er du: Vi leder efter en person, der er dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer og har kendskab til gymnastik og idrætsverdenen. Det er vigtigt, at du forstår og værdsætter foreningslivet, og at du kan skabe følgeskab, sammenhængskraft og inspirere andre. Du skal kunne jonglere mellem interne opgaver, vores rolle i det omkringliggende miljø og samfund samt gymnastikmiljøet i bred forstand.
Personlige Egenskaber og Ledelseskompetencer: Vi søger en struktureret person, der kan skabe overblik og har erfaring med udvikling og optimering af processer. Du har dokumenteret erfaring med ledelse, stærke kommunikationsevner og erfaring med PR samt et vist kommercielt flair. Du har kompetencer, der gør dig i stand til at navigere og kommunikere i mange arenaer såsom organisationer, kommune og eksterne samarbejdspartnere. Dine ledelseskompetencer vækker tillid, skaber samarbejde, ser muligheder, tænker strategisk og håndterer personaleledelse af både frivillige og ansatte. Du har økonomiforståelse og kan drive forskellige projekter i et felt med mange interessenter.
SG tilbyder: Vi tilbyder en spændende stilling, i Danmarks bedste forening og med de bedste faciliteter, som du selv er med til at sætte dit præg på. Der er højt til loftet i SG og der er fuld fart på. Du vil uden tvivl udvikle os og vi vil udvikle dig. Ser du en konstellation som ikke er én person fuld tid lytter vi gerne.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt i en pakke med pension og sundhedsforsikring.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV til formand@svendborg-gf.dk senest den 31. december 2024.
Der er samtaler den 22. januar og 27. januar 2025. Samtalerne ligger sidst på eftermiddagen og aften. Ansættelse er fra 1. marts.
Vi ser frem til at høre fra dig!
For yderligere information eller spørgsmål om stillingen, kontakt enten forperson Ole Højly på 51 18 85 04 eller næstforperson Rie Toftgaard på 31 72 76 79.